Anlæggelse af egen kirkegård
Valg- og frimenigheder kan med Kirkeministeriets tilladelse anlægge en kirkegård til brug for deres
medlemmer.
Kirkegården skal indvies før ibrugtagning. Eventuelle udvidelser af kirkegården skal også indvies.
Menigheden skal stille sikkerhed for kirkegårdens fortsatte vedligeholdelse i tilfælde af menighedens opløsning. Der skal udfærdiges vedtægter til godkendelse i Stiftsøvrigheden.
For valgmenighederne gælder det, at den lokale provst syner kirkegården hvert tredje år.

Bestyrelse af kirkegården
Menighedsrådet/bestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med kirkegården. Almindeligvis overlades det dog til et kirkegårdsudvalg at holde kirkegården ved lige, udlægge gravpladser og træffe bestemmelse om eventuelle begrænsninger mht. beplantning og opsætning af sten på gravstederne.
Kirkegårdsudvalget træffer også beslutning om omlægning, fældning af træer og buske m.m.
Kirkegårdsudvalget skal føre protokol over ibrugtagne gravsteder både for begravelser og urnened-sættelser.
Den, der har ansvar for at føre protokollen, skal godkende enhver ny gravfæstelse, inden den kan finde sted.
Flytning af urner og lig kan komme på tale. For valgmenighederne gælder det, at de kirkelige myndig-heder i så fald skal kontaktes først.

Kilder:

•  LBK nr. 454 af 11. juni 1992 om
  folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
• BEK nr. 527 af 19. juni 1992 om
  folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
• CIR nr. 62 af 20. juni 1986 om
  folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
• CIS nr. 12002 af 25. september 1975 om
  flytning af urner.
• VEJL nr. 84 af 7. juni 1995 om
  flytning af lig.
• Lov om begravelse og ligbrænding, begravelsesloven.
• Valgmenighedsloven
• Kirkeministeriets vejledninger
• Udfærdigelse af kirkegårdsvedtægter
• Vejledning om bestyrelse af kirker og kirkegårde: PDF (1.339 kb)

Udlæggelse af gravsteder
Gravsteder udlægges af dem, der bestyrer menighedens kirkegård. Der udstedes et gravstedsbrev, som indeholder oplysninger om gravstedet, hvor mange gravpladser der er, brugstidens længde, reg-ler for overdragelsesret, samt eventuelle særlige begrænsninger m.m.
Står der i kirkegårdsprotokollen notat om begrænsning af kredsen af personer, som må begraves i gravstedet, skal det også stå i gravstedsbrevet.

Brugsret til gravsteder
Brugsretten til et gravsted giver indehaveren (gravstedsbrugeren) ret til at råde over gravstedet i overensstemmelse med gældende lovgivning, kirkegårdsvedtægten og gravstedsbrevet.
Gravstedsbrugeren har ret til - med de begrænsninger, der måtte være - at lade gravstedet beplante og forsyne med mindesmærker, og lade lig og urner jordfæste i det.
Gravstedsbrugeren træffer også bestemmelse om vedligeholdelse og om eventuel fornyelse af brugs-ret.
Hvis flere personer har brugsretten til gravstedet, er der ved væsentlige dispositioner som fx foreta-gelse af begravelser, flytning af lig og urner samt anbringelse, ændring eller fjernelse af mindesmær-ker krav om, at der er enighed mellem de pågældende. Og de, der bestyrer kirkegården, må sikre sig, at denne enighed er til stede, før der foretages væsentlige ændringer.
Enhver af de brugsberettigede kan selv træffe bestemmelse om sin egen og ægtefællens begravelse i gravstedet, hvis det ikke er til hinder for, at de øvrige berettigede får mulighed for at træffe en lignen-de bestemmelse.
I forholdet mellem flere berettigede er det uden betydning, hvem der er indehaver af gravstedsbrevet, og hvem der afholder udgifterne ved gravstedets fornyelse og vedligeholdelse.
Den, der har brugsret til et gravsted, kan forlange, at der i kirkegårdsprotokollen foretages notering om vedkommendes brugsret.

Overdragelse og ophør af brugsretten
Brugsretten til et gravsted tilfalder ved død den efterlevende ægtefælle og overgår senere til deres fælles
børn… med mindre førstafdøde har truffet anden bestemmelse.
Brugsretten ophører ved udløbet af brugstiden, såfremt den ikke fornyes.
Brugsretten kan ikke inddrages før fredningsperioden for senest foretagne begravelse er udløbet. Og brugstiden kan forlænges yderligere, såfremt det ikke kolliderer med eventuelle reguleringsplaner for kirkegården.

Vedligeholdelse af gravsted
De ansvarlige for at bestyre kirkegården kan ryddeliggøre et gravsted (dette lidt gebrækkelige ord betyder blot: udlægge det med grus eller græs), hvis brugsretsindehaveren ikke holder det ved lige.
En brugsretsindehaver kan også overlade gravstedets vedligeholdelse til fx den ansatte graver - mod betaling for fredningsperioden (legatgravsted).

Kilder:

• LBK nr. 454 af 11. juni 1992 om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde.
• BEK nr. 527 af 19. juni 1992 om folkekirkens kirkebygninger
  og kirkegårde.
• CIR nr. 62 af 20. juni 1986 om folkekirkens
  kirkebygninger og kirkegårde.
• CIR nr. 168 af 5. august 1977 om brugsret til gravsteder,
  lovgivning som forskriften vedrører: LBK nr. 454 af 11. juni 1992.
• Valgmenighedsloven
• Kirkeministeriets vejledninger
• Kirkegårdsvedtægter
• Vejledning om bestyrelse af kirker og kirkegårde: PDF (1.339 kb)
• Kirkegårdsvedtægter

Lovpligtige vedtægter
På hver enkelt kirkegård i Danmark gælder regler, der fastsættes af kirkegårdens bestyrelse (menig-hedsrådet) i overensstemmelse med lovgivningen på området. Reglerne skal findes i en kirkegårdsvedtægt, der skal godkendes af provstiudvalget. Det gælder også en kirkegård, der ejes af en valg- eller frimenighed.

Blandt det, der skal fastsættes i vedtægten, er de takster, som man fx skal betale for at få et gravsted stillet til rådighed og vedligeholdt. Såfremt det er praksis med forskellig betaling for medlemmer og ikke-medlemmer, skal det også fremgå af vedtægterne.
Hvad angår betaling for erhvervelse og pasning af gravsteder, udsender Stiftsøvrigheden hvert år regulerede takster, som man kan lade sig vejlede af i valg- og frimenighederne.

Retningslinjer i øvrigt
Udover bestemmelse af takster for erhvervelse og vedligeholdelse af gravsteder, skal kirkegårdsved-tægterne indeholde mere eller mindre detaljerede regler om gravstedernes størrelse og fredningstid, om brugsret og fornyelse af denne, om orden og benyttelse i øvrigt, samt retningslinjer for kirkegår-dens bestyrelse og den ved kirkegården ansatte graver.
Den konkrete udformning af vedtægterne er overladt den enkelte menighed og vil være afhængig af lokale forhold og ønsker.

Kilder:

• LBK nr. 454 af 11. juni 1992, lov om folkekirkens
  kirkebygninger og kirkegårde.
• LBK nr. 527 af 19. juni 1992 om folkekirkens kirkebygninger
  og kirkegårde.
• CIR 62 af 20. juni 1986 om folkekirkens kirkebygninger og
  kirkegårde.
• CIR 80 af 28. februar 1978 om kirkernes omgivelser.
• SKR 12094 af 7. november 1996 om to vejledninger med
  titlerne:
  "Kirkegårdsvedtægter"
  "Kirkegården -
  begravelsesplads for alle".
• SKR 12050 af 20. juni 1989 Kirkegårde:
  · Vedtægter (kan rekvireres ved henv. til Kirkeministeriet. Findes ikke på
  nettet...)
  Takster (kan rekvireres ved henv. til Kirkeministeriet. Findes ikke på
  nettet...)
• CIR nr. 168 af 5. august 1977 om brugsret til gravsteder. Lovgivning som forskriften
  vedrører: LBK nr. 454 af 11. juni 1992.
• Valgmenighedsloven